Om

Eksistensformidling.dk

Mit navn er Liselotte Horneman Kragh, jeg er 57 år og uddannet cand. teol med yderligere bifag i religion fra Århus Universitet.

 

Jeg har arbejdet som sognepræst i Sønderjylland i 7 år og har derefter beskæftiget mig med foredragsvirksomhed, undervisning, skribentvirksomhed og freelance  programarbejde for DR og samtaler med mennesker i alle tænkelige og utænkelige livssituationer. Jeg er desuden professionel rådgiver i NEFOS og medlem af Tænketanken Ekistensen

 

I 2008 stiftede jeg virksomheden Livsceremonier, som nu er overdraget til min gæve, sjællandske kollega, Ane Christensen.

 

I 2008 oversatte jeg den forhenværende engelske ærkebiskop, Rowan Williams', bog "Stilhed og honningkager" til dansk - hans første bog på dansk i øvrigt.

I 2011 udkom min første bog Døden nær - en brugsbog i nærvær omkring døende og i 2012 min anden bog Den fortrolige død - at besinde sig på sin dødelighed, begge på forlaget Alfa (som nu hedder Eksistensen). Bøgerne har deres egen hjemmeside, hvor man kan fordybe sig yderligere, læse anmeldelser og se indholdsfortegnelse. I 2017 har jeg udgivet en samling digte på engelsk - Why Death is Such a Nuisance and: Sidling up to Dementia. 


Sammen med Elene Fleischer, stifter af NEFOS, har jeg skrevet den i juni  2019 udkomne bog I selvmordets kølvand. Hjælp til at bære det ubærligeForlaget Eksistensen 2019. Bogen er skrevet som en hjælp til både efterlevende efter selvmord og de mennesker (også fagpersoner), der er omkring dem. Læse Charlotte Rørths anmeldelse af bogen her og omtalen på Landsforeningen for Efterladte efter selvmord her. 


Sammen med Ulla Fink forsøger jeg at bringe begrebet Livssamtaler til Danmark, inspirationen hertil udspringer fra StoryCorps; ligeså har Ulla og jeg taget initiativ til Rum for Livsbånd.


 Jeg er gift med Steen Aksglæde og er mor til seks sønner i alderen 13 til 31 år.

Copyright © All Rights Reserved